Mads Kirkeby - vejen frem til kitesurfing
HelpDesk | Kitesurfing

Vejen frem til kitesurfing

Mads Kirkeby er et af de nye, unge talenter i teamet. Allerede på kurset hos Kitevest kunne instruktørerne se, at Mads havde et talent, som var udover det sædvanlige. Boardsupply har derfor taget den unge mand ”under vingerne” og håber at kunne vise ham vejen frem til podiet! Hør historien om, hvordan Mads fandt vejen frem til kitesurfing:

 

Hvordan det hele startede

Som en vaskeægte fiskersøn fra Hvide Sande, har jeg altid været tæt på vandet. Jeg er vokset op mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.

Da jeg var lille, tog jeg ned til fjorden og kiggede på, hvordan tyskerne invaderede vores surfspots med deres store autocampere og hvad de ellers kunne finde på at slæbe med. Det var dengang, hvor windsurfing for alvor havde taget fat og jeg startede selv med sporten, da jeg var ganske ung. Det fangede mig dog desværre aldrig helt.

 

Fra wakeboarding til kitesurfing

Men så kom det nye – Kabel Parken åbnede og det  skulle jeg selvfølgelig i gang med! Efter utallige gange på vandet, måtte jeg indse, at min løn (som fejedreng) ikke gav mere end ganske få timer på kablet. Samvittighed og idéen om at skulle låne penge af mine forældre, for to timers sjov i parken – et par gange om ugen – blev hellere ikke ved med at være god. Kort tid efter kørte min bror afsted for at købe sig noget brugt kitesurf “start-up-gear”. Det skulle selvfølgelig også prøves! Vi anede intet om at kitesurfe, men vi kunne da komme luft i en dragen, binde liner i og se hvad det blev til. Hvor svært kan det være?!
Tjoooe – dét var svært!! Vi blev tævet og skræmt og alt udstyr ligger siden på loftet derhjemme – brugt én gang.

 

Fordelen ved at tage et kitesurfing kursus

Sidste år – 2015, besluttede jeg mig for, at give det endnu et forsøg. Denne gang med noget professionelt hjælp fra starten af. En kammerat foreslog Kitevest, da de skulle være meget omhyggelige og have 100% styr på sikkerheden mv. Han talte sandt.

Vi var to gutter på kurset. Det blev afholdt med splinternyt gear, som vi selv pakkede ud af plastikken. Kurset var helt igennem perfekt – super instruktør, god rådgivning og en hyggelig men lærerig stemning.

Efter kurset blev jeg fuldstændig bidt af sporten. Ugen efter købte jeg hele udstyrspakken og jeg var ellevild. Lige siden har jeg været ude, så snart jeg kunne komme af sted og der var vind. Kitesurfing er den perfekte sport til mig. Der er ingen faste træningstider og man bestemmer det hele selv – også hvor langt man vil presses på netop den dagen. Det bliver sjovere fra gang til gang, man prøver løbende at lære nye tricks og til sidst lykkes det at lande det perfekte hop! Jeg er langt fra at være pro rider, eller noget der ligner – jeg er bare en fyr, som endelig har fundet den rigtige vandsport og jeg glæder mig til at se, hvad de næste mange år bringer med sig.

Vil du i gang med verdens fedeste sportsgren, så tag et kursus, find nogle gode surfbuddies og hang loose ved stranden med masser af andre hoveder, der elsker naturen, vind og vand.

 

Læs mere på kitevest.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *